23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på RetailNews
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Apple er tæt på at runde 1000 milliarder dollar i værdi

Gigantens aktie sætter ny rekord på børsen i New York efter et stærkt andet kvartal

Apple-aktien stiger onsdag med 4,7 procent på børsen i Wall Street, og selskabet sætter ny rekord.

Baggrunden er, at Apple har haft høj indtjening i årets andet kvartal og forventer en særdeles god omsætning af iPhone X og iPhone 8 i årets tredje kvartal.

Samtidig ventes Apple i september at præsentere nye mobilmodeller.

En Apple-aktie handles fra børsens åbning i New York til 199,26 dollar.

Når kursen passerer 206,49 dollar, vil selskabets markedsværdi overstige en billion dollar eller 1000 milliarder dollar (6374 milliarder kroner).

Kursen på Apple er i år steget med 17,5 procent. Men det er fortsat sydkoreanske Samsung, der er den største producent af smartphones. Apples smartphones er generelt meget dyrere end Samsungs produkter.

I andet kvartal havde Apple et overskud på 11,5 milliarder dollar.

- Vi er ovenud begejstret over at kunne melde om Apples bedste junikvartal nogensinde, og det er vores fjerde kvartal i træk med tocifret overskud, lød det fra Apples øverste chef, Tim Cook, da regnskabet for andet kvartal blev offentliggjort efter børslukning tirsdag.

/ritzau/Reuters

BREAKING
{{ article.headline }}
0.125|instance-web03